Ludomani siden her handler om en af de meget uheldige konsekvenser ved spil om penge - Ludomani - en sygelig trang til at spille. Læs mere om Ludomani nedenfor her på 21 Online Casino Spil's Ludomani side.
Spiller du lotto hver lørdag? Er du blevet bestjålet af en enarmet tyveknægt? Eller nøjes du med fra tid til anden med at søge lykken i et enkelt skrabelod - eller ti? Så er du måske en af de omkring 40.000 danskere, som er så glade for at spille, at glæden har udviklet sig til den behandlingskrævende sygdom, ludomani.
Ingen ved præcist hvorfor, og ingen kan på forhånd sige, hvem sygdommen vil ramme.
På disse sider, som er lavet af tre studerende på Danmarks Journalisthøjskole, kan du teste dig selv, din far eller din nabo for ludomani og få mere at vide om behandlingsmuligheder, erfaringer og den politiske debat om sygdommen.
Ludomani Test
- Er du stærkt optaget af spil. Bliver du fraværende når du spiller, tænker på spil ?
- Har du behov for at øge indsatsen for at opnå spænding ?
- Bliver du rastløs eller irriteret når du er nød til at forlade spillet ?
- Spiller du for at slippe for at tænnke på dagligdagens problemer ?
- Vænder du tilbage til spillet for at vinde det tabte tilbage ?
- Lyver du over for din familie og omgangskreds for at skjule at du spiller ?
- Har du begået kriminalitet for at kunne spille ?
- Har du midstet eller bragt venskaber, job eller uddannelse i fare på grund af spil ?
- Har du overladt det til andre - familie eller institutioner - at redde dig ud af økonomiske problemer, som du udelukkende er havnet i på grund af spil ?
- Har du gentagende gange forsøgt at bringe din spillelidenskab under kontrol eller forsøgt helt at stoppe med at spille uden held ?
Kan du svare JA til mere end 4 af ovenstående spørgsmål - er det sandsynligt at du har et spille problem.
Behandling af ludomani.
Samtale er vejen ud af ludomani!!!
Danmarks eneste officielle behandlingscenter for ludomani ligger i Odense. Her behandles 800 personer årligt via et to-ugers kursusforløb eller et ambulant samtaleforløb, hvor kursisten møder op i Odense til personlige samtaler i stedet for at indkvartere sig på centeret i to uger. Fælles for begge behandlingsforløb er, at terapien består af samtaler med psykologer.
Michael Bay Jørsel er psykolog og leder af behandlingscenteret i Odense, og han mener, samtalerne har en terapeutisk effekt. Ludomani kan sidestilles med alkoholisme eller rygning i den forstand, at det kræver viljestyrke at holde op, siger Bay Jørsel.
Michael Bay Jørsel påpeger, at kursisterne i alt har kontakt med centeret i cirka halvandet år efter den første henvendelse til centeret. Udover de to ugers kursus, er der personlige opfølgende samtaler, som ofte også inkluderer de pårørende.
- Pårørende bliver næsten altid hårdt ramt, og vores kursister er velkommen til at inddrage dem i samtalerne. Vi betragter kursisterne som vores arbejdsgivere, og det er derfor kursisten selv, der sætter rammerne, forklarer Michael Bay Jørsel.
Han tager samtidig afstand fra påstande om, at blandt andet lykkepiller skal kunne hjælpe mod ludomani:
- Vores filosofi er, at ludomani er en tillært afhængighed, og den kan derfor aflæres igen.
Behandlingscenteret for ludomani
* Behandling for ludomani er gratis. Centeret finansieres via en særbevilling på finansloven: 4,1 mio. kroner årligt.
* Centeret har eksisteret siden 1992 og har for tiden ti ansatte.
Staten skaber flere ludomaner
Enarmede tyveknægte er den slags spil, der udløser flest ludomaner. Det viser tal fra Afdeling for Ludomani i Odense. Det til trods har den danske stat - via Dansk Tipstjeneste - netop vedtaget at lancere 30 nye spillehaller over hele landet.
Psykolog Peter Hjerrild fra Psykologhuset i Århus kalder det paradoksalt, at politikerne samtidig har besluttet, at en procent af tipstjenestens indtægter skal gå til behandling af ludomaner.
- Det svarer til, hvis staten ville retfærdiggøre en legalisering af heroin ved at give en del af overskuddet til behandling af narkomaner, siger Peter Hjerrild.
Hos Dansk Tipstjeneste er man bekendt med, at enarmede tyveknægte skaber flest ludomaner. Alligevel kunne man i dagbladet Politiken den 1. marts 2001 læse tipstjenestens informationschef Thomas Rørsig udtale følgende:
- Vi ser ingen indikationer på, at der vil blive flere ludomaner. Vi mener, at der snarere bliver færre. Det er da muligt, at flere vil melde sig og bede om behandling. Men det er, fordi problemerne vil blive mere synlige.
Ud over de nye spillehaller har tipstjenesten, siden lotto blev introduceret i 1989, lanceret over 20 nye spil, og tipstjenesten havde i 2000 en rekordomsætning på over seks mia. kr.
Fakta om ludomaner
* Det anslås, at der i Danmark findes cirka 40.000 ludomaner.
* Blandt dem, der modtager behandling er 70 procent mænd og 30 procent kvinder.
* Mænd spiller for flere penge end kvinder.
Kilde: Afd. for Ludomani i Odense
Jesper Var Ludoman.
Man bliver så god til at lyve.
- Nogle gange kunne jeg finde på at spille i op til 14 timer i træk. Så sad jeg bare der på værtshuset og holdt den enarmede tyveknægt kørende, mens jeg raflede med gutterne imens. Hvis man først har puttet flere hundrede kroner i en maskine, kan man jo ikke gå, for så risikerer man, at der kommer en lige bagefter og hæver gevinsten. Man overbeviser virkelig sig selv om, at man kan regne maskinen ud, hvis man bare bliver siddende længe nok.
24-årige Jesper Pedersen er ludoman. Indtil han for et halvt år siden gik i behandling på Ringgårdens Afdeling for Ludomani i Odense nåede han at spille omkring 175.000 kroner op på spillemaskiner og bogstavjagt-skrabelodder.
- Jeg brugte al min fritid på at sidde og spille på det lokale værtshus. Jeg havde ingen kæreste, og jeg så aldrig min familie længere. Jeg havde jo en familie, der ventede på mig på værthuset, siger Jesper Pedersen. Selvom han aldrig vandt mere end et par tusind kroner ad gangen, så var tanken om den store gevinst alligevel nok til, at forbruget eskalerede.
- Da jeg var længst ude, gik alle mine penge til spil. Jeg købte ikke nyt tøj i årevis, fordi jeg mente, at det var spild af penge. Nogle gange sprang jeg endda maden over, fordi jeg hellere ville bruge pengene på spil.
Selv da Jesper Pedersen for to år siden flyttede sammen med sin nuværende forlovede, holdt han ikke op med at spille. I stedet begyndte han at lyve om, hvad han lavede, når han havde fri fra arbejde.- Da min kæreste for anden gang grædende truede med at flytte fra mig, gik jeg endelig i behandling. Første gang havde forsøgt at løse problemet selv, men der gik ikke længe, før jeg igen begyndte at lyve om, hvad jeg lavede. Hun troede, at jeg var hende utro, og det var jeg sådan set også, for jeg havde jo en anden, der var mere vigtig for mig end hende, siger han.
Under behandlingen for ludomani forsvandt Jesper Pedersens trang til at spille fuldstændigt. Selvransagelsens time var kommet, og det gjorde ondt, husker Jesper.
- Det sværeste ved at komme I behandling var at erkende, hvor meget jeg har løjet for min kæreste og mine forældre og svigtet deres tillid. Men da jeg spillede, tænkte jeg ikke på den dårlige samvittighed mere end fem minutter ad gangen, for så var jeg ude at spille igen. Man bliver så god til at lyve, siger han.
Siden opholdet på Afdeling for Ludomani nøjes Jesper Pedersen med en tipskupon i ny og næ, og han har lavet et sæt regler for sig selv for at forhindre, at han begynder at spille igen.
- Jeg har sagt til alle, jeg kender, at de aldrig må låne mig penge igen. Men jeg må gerne spille for op til 100 kroner ad gangen, så længe jeg holder mig fra spilleautomater og skrabelodder. Og jeg savner det ikke engang. "Spiller-Jesper" savner det selvfølgelig, men den Jesper, jeg er nu, gør ikke, siger han.
Læs mere om ludomain på http://www.ringgaarden.dk/ - et behandlingshjem for Ludomain og på http://www.ludomani.dk/