Blackjack

Blackjack kan spilles med 1 til 8 sæt almindelige spil kort. Billedkort tæller 10, esser tæller 1 eller 11 og resten af kortene tæller deres viste værdi. Den højeste hånd i blackjack er et es og et hvilket som helst kort med en værdi på 10 og denne hånd kaldes "Blackjack". Får man blackjack og vinder, får man sin indsats x 1,5 i præmie. Hvis både spiller og dealer har blackjack, går spillet lige op (push), og spilleren kan beholde sin indsats. Bortset fra blackjack, giver en vindende hånd en gevinst svarende til indsatsen. Spilleren vinder, hvis hans hånd har flere point end dealerens, uden at den er over 21. Derfor kaldes spillet også 21. Hvis spilleren eller dealeren går over 21 kaldes det at gå "bust", og det medfører automatisk at man har tabt. Hvis både spiller og dealer går bust vinder dealeren, og det er her casinoet har sin fordel. Har spiller og dealer lige mange point spiller de "push", og spilleren får sin indsats tilbage.

 

Blackjack spillets begyndelse

Et spil blackjack begynder med, at hver spiller placerer sin indsats i feltet foran sig. Derefter giver dealeren hver spiller 2 kort og sig selv 2 kort, hvor af kun det ene vender med billedsiden opad. Hvis dealeren har 10 eller es er det en mulighed at han får blackjack, og alle spillerne vil tabe deres indsatser med mindre de selv har blackjack.

I U.S.A. vil dealeren derfor tjekke for blackjack med det samme, og samle alle indsatserne ind hvis han har blackjack.

Insurance. Hvis dealeren har et es, vil han tillade spillerne at forsikre sig imod blackjack ("Insurance"). Hvis man tager imod tilbuddet, betaler man yderligere et beløb svarende til den oprindelige indsats. Får dealeren blackjack får man beløbet tilbage i forholdet 2:1.

Efter at alle spillere har accepteret eller afvist tilbuddet om insurance, tjekker dealeren sit andet kort, for at se om han har blackjack.

Har dealeren ikke mulighed for blackjack, eller har dealeren konstateret at han ikke har blackjack efter han har tjekket sit andet kort, kan spillerne på skift spille deres hånd.

Spillerens valgmuligheder under blackjack spillet

"Stand": Er spilleren tilfreds med sin hånd som den er, vælger han at stå, og afviser dermed at få yderligere kort.

"Hit": Hvis spilleren vil have yderligere kort vælger han at hitte, indtil han er tilfreds og står, eller han er gået bust og har tabt.

"Double": Hvis spilleren mener at han kan nøjes med et, og kun et kort, for at vinde spillet, kan han doble sin indsats. Tilbuddet er kun til rådighed når man har fået de to første kort. På nogle casinoer kan man kun doble hvis summen af ens 2 første kort er 9, 10 eller 11.

"Split": Hvis spillerens to første kort er lige store, kan han splitte dem til to separate hænder, ved at fordoble indsatsen og dermed forhåbentligt også gevinsten. Man kan som regel gensplitte to til tre gange i træk, hvis muligheden opstår. Det er ikke altid tilladt at doble efter man har splittet. Nogle steder får man kun ét kort, hvis man splitter to esser.

Efter at spillerne har spillet deres hænder fra venstre mod højre, vil dealeren spille sin hånd. Dealeren har ingen fri vilje, men må spille efter casinoets på forhånd fastlagte regler. Sædvanligvis skal dealeren hitte indtil summen af hans kort er 17 eller derover. Nogle casinoer har endda den regel, at dealeren skal hitte på en blød 17 ("soft 17"). Dvs. et es og et hvilket som helst antal kort, der har summen 6.

Har dealerens kort en værdi over 21, er han gået bust, og alle de spillere der ikke er gået bust, har vundet.

Blackjack Strategi Skema

At bruge et blackjackskema er meget simpelt, og det sikrer at man gør det matematisk korrekte i enhver situation.
Er du nybegynder, skal du starte med at læse blackjack reglerne inden du læser videre her.

blackjack skemaets opbygning
Skemaet er et simpelt diagram, hvor summen af dine kort står i venstre side, og dealerens kort står foroven. Felterne inde i skemaet er koordinater, du kan finde, når dealeren har givet kort. Du finder simpelthen værdien af dealerens kort foroven, og summen af dine to kort til venstre, derefter finder du koordinatet, der passer til disse to værdier (Det er ligesom at sænke slagskib). I dette koordinat står der et bogstav, der fortæller dig hvad du skal gøre i den givne situation. I skemaet står der hvilken kommando bogstavet står for.

Skemaet undlader en række indlysende situationer. Fx. Hvis summen af dine kort er under 8. Er den det er det nemlig indlysende og risikofrit, at du skal tage et kort til. Det samme gælder hvis du har A (es) og 9. Summen af disse kort er 20, og du skal derfor stå i enhver situation.

Summen af dine kort
Summen af dine kort står som sagt i venstre side af diagrammet. Øverst til venstre står summen eller værdien af dine kort fra 8 til 16. Efter det står alle dine mulige kombinationer, hvor der indgår et es ( Hvis du ikke allerede har opdaget det så hedder det "A" i skemaet). Grunden til at de står for sig, er at summen af et es og et andet kort kan regnes ud på to måder, alt efter om man lader esset tælle et eller elve.
Til sidst kommer alle kombinationer med to kort af samme værdi. Grunden til det er at det er muligt at splitte dem.

Blackjack spillet går i gang.
Spillet går nu i gang. Du får to kort og dealeren får et. Du finder koordinatet, der passer til, og laver den kommando du skal ifølge skemaet fx. Vælger du at stå, hvorefter dealeren vender sit kort, og det bliver afgjort, hvem der har vundet.
Vælger du at tage et kort til, hvis der står H i koordinatet, skal du bruge skemaet igen. Du lægger værdien af dit nye kort til summen af de to du startede med, og du kan igen gå ind i skemaet og finde et nyt koordinat, der dækker over en ny kommando.
Husk at du kun kan double når du har to kort. Har du tre kort, og du ifølge skemaet skal double, må du vælge at hitte i stedet for.

Husk at der findes et utal af forskellige blackjack varianter - herunder Atlantic City Blackjack

 

InterCasino

Inter Casino

Er i 2001 og 2002 kåret til verdens bedste internet casino af online spil bladet 'Gambling online Magazine's læsere. Over 60.000 spillere deltog i afstemnoingen så bedre anbefaling fås ikke. Inter casino tilbyder naturligvis baccarat og desuden giver de dig en 100% bonus oven i din første indbetaling på casinoet - hver eneste måned.

Tryk her for at besøge Inter Casino

Arkiv